23948sdkhjf

Stor interesse for nyt partnerskab mod madspild

Direktør for Salling Group er imponeret over interessen for det nye initiativ.

Initiativet Danmark mod Madspild blev lanceret for under tre uger siden - og allerede nu er der stor interesse fra andre virksomheder for at deltage i partnerskabet.

Udover stifterne af partnerskabet har en håndfuld virksomheder meldt sig ind i initiativet efter lanceringen, mens yderligere en række virksomheder undersøger, om de kan melde sig ind.

- Selvom det er gratis at deltage i Danmark mod Madspild, så har vi i partnerskabet sat barren forholdsvist højt. Det kræver overvejelser og indsigt i egen virksomheds mulighed for måling og rapportering, da en indmeldelse ikke kun indebærer hensigtserklæringer, men at man fra starten konkret forpligter sig til åbenhed og arbejdet mod en halvering af madspildet. Så det er helt fantastisk, at vi allerede nu har nye medlemmer, samt at flere undersøger muligheden for at deltage, siger Jonas Schrøder, ansvarlighedsdirektør i Salling Group, en af de stiftende partnere i Danmark mod Madspild.

Virksomheder, der ønsker at være med i Danmark mod Madspild, skal allerede ved indmeldelse oplyse, hvornår de vil begynde at måle og offentliggøre deres madspild efter en fastlagt standard.

Samtidig forpligter de sig til en halvering inden 2030, som er på linje med FN's verdensmål for mindre madspild.

Initiativtagere til Danmark mod Madspild:

  • Salling Group
  • Alfred Pedersen & Søn
  • Arla Foods
  • Bilka
  • Carletti
  • føtex
  • HK Scan
  • Kohberg Bakery Group
  • Løgismose Meyers
  • Naturmælk
  • Nestlé
  • Netto
  • Peter Larsen Kaffe
  • Stryhns
  • Unilever
  • Stop Spild Af Mad
  • FødevareBanken

Nye medlemmer siden initiativets lancering den 14. august:

  • LinusProNutritrion
  • Zelected Foods
  • Hjem-Fisk
  • Appetize+
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109